marts 22, 2007
..damn et cool æble!

Det er for vildt (snyd, har andre kald det), men bottom line er, at jeg netop har været i New York sammen med resten af 1508. Fire dages inspirationstur (“ferie”) med shopping, clubbing og sightseeing i The Big Apple.

Vi oplevede blandt meget andet denne del af Long Island City i Queens, hvor graffitimalere har sat deres tydelige kunstneriske præg. Navnet på stedet er 5 Pointz og er en levende collage af graffiti; dækkende flere bygninger fra top til bund.

Generelt stødte man på kunstneriske udtryk en del steder i det offentlige byrum. Som på dette fortov, der lå næsten ubemærket hen med sin streetart og gjorde sig til.
Leave a Comment » |
Inspiration |
Permalink
Skrevet af Rasmus
marts 21, 2007
Vi har afvikling den første brugerworkshop for særtoget Min Pension. De oprindelige Design Games blev modificeret, da formålet har ændret sig lidt fra det oprindelige samt det forventes at tage for meget tid at gennemføre dem. Derfor blev en mere simpel (og mindre “spil”) version kreeret, bestående af en tidslinie til storytelling.

Tiden blev dog alligevel presset, da de fire testpersoner var nogle snaksaglige herre, der havde et stort personligt kendskab til pension. Resultatet blev derfor en masse “ekspertviden” set fra et privat perspektiv.
Leave a Comment » |
Projekter |
Permalink
Skrevet af Rasmus
marts 21, 2007
Som indledning til de brugerworkshops vi skal afholde for de enkelte særtog (Min Bolig, Mine Penge, Min Pension og Mine Børn) på Min Side 2012-projektet, har enkelte af de ansvarlige ministerier indledningsvist udviklet de scenarier, der skal testes op i mod. Scenarierne bygger på forventet situationer oplevet af de udvalgte Personas.

Hos Erhvervs- og Byggestyrelsen afviklede vi en workshop med det formål at gennemarbejde disse scenarier. Min kollega Klaus og jeg stod for tilrettelæggelsen, afviklingen og afrapporteringen af workshopforløbet, mens arbejdet med scenarierne blev udført af ca. 20 tjenestemænd fra forskellige positioner i det offentlige; med hver deres kompetencer. Der var bl.a. repræsentanter fra forskellige bolig-, skatte- og dommerkontorer.
Leave a Comment » |
Projekter |
Permalink
Skrevet af Rasmus
marts 8, 2007
Jeg har i dag været til vejledning på mit praktikprojekt hos Anna Vallgårda på ITU . Her diskuterede vi den overordnede struktur og retning jeg har tænkt for den opgave, der skal ligge til grund for praktikforløbet og endelige eksamen. Jeg har valgt, at opgaven skal dække 15 ECTS og får derfor et omfang af ca. 30-35 sider.

Praktikopgaven vil hovedsageligt bevæge sig indenfor emneområdet: participatorisk design. Mere præcist bliver omdrejningspunktet at se på brugercentreret designproces gemmen design games.
Leave a Comment » |
Uncategorized |
Permalink
Skrevet af Rasmus
marts 5, 2007
Præcis hvor min plads i 1508 er, varierer fra projekt til projekt. Desuden bliver jeg kastet lidt rundt og får testet mine evner i forskellige situationer og afdelinger; fra Analyse & Strategi til Informationsarkitektur. I dag var jeg desuden med til projektledermøde, for at få et indblik i nogle af de processer det indebære.

Min faste plads er dog ved dette fine skrivebord. I baggrunden ses bl.a. en spilleplade til et design game.
Leave a Comment » |
Uncategorized |
Permalink
Skrevet af Rasmus
marts 5, 2007
1508 løser mange webprojekter omhandlende offentlige forbrugersider. Blandt de største og sidst nye findes blandt andre borger.dk og it-borger.dk. I forlængelse af disse arbejder jeg for tiden med på et projekt omhandlende redesign af It- og Telestyrelsens website, der hovedsageligt henvender sig til it-professionelle i erhvervslivet og offentlige myndigheder.

Med udgangspunkt i udvalgte personas har 5 brugere repræsenteret disse personas i brugertest af det kommende sitets struktur- og navigationsdesign. Under disse sessioner har jeg siddet med som referent og noteret testbrugernes svar og kommentar. Brugertestene består af en working-prototype og interview udført som en “tænke-højt-test“.
En analyse af testen samt forslag til forbedringer bliver afslutningsvis sammenfattet i en PowerPoint præsentation og fremlagt for kunden. Dette foregik hos It- og Telestyrelsen og forløb som forventet; generel enighed om konklusionerne.
Leave a Comment » |
Projekter |
Permalink
Skrevet af Rasmus